7 FIFH atletikdrenge til DM
FIF Atletik stiller med 7 deltagere til DM i Atletik i skive...

I den kommende weekend afholdes de danske mesterskaber i atletik i landets eneste atletikhal - i Skive. FIF Atletik stiller med 7 deltagere, der kommer i hårdt selskab, da dansk ungdomsatletik er i en stærk opgangstid. Størst forventninger stilles til 16-årige Thor Nielsen, der i både 60 meter og 200 meter er seedet som nr. to. Derudover stiller Thor op i 4x200 meter stafet, hvor han sammen med Simon Hoffmann, Jakob Wredstrøm og Christian Ian Murphy udgør en kvartet, der bejler til topplaceringerne. Christian deltager derudover i 60 m hæk og 200 m, mens Jakob løber 200 og 400 m. Udover de nævnte deltager 16-årige Sophus Hoffmann i højdespring, 16-årige Oscar Roth Andersen i højde-, længde- og trespring og 14-årige Nikolai Stilling i 60 m hæk og 200 m. Alle syv har trænet flittigt i vinterens løb og følgeligt præsteret stor fremgang.

Esben Kryger,
FIF Atletik