Ny dansk ungdomsrekord
Thor Nielsen satte dansk rekord

Ved første afdeling af Kronborg Games i Snekkersten, som var årets første indendørsstævne for atleter fra FiF-Hillerød atletik, satte Thor Nielsen dansk rekord i 60 meter i aldersgruppen drenge 15 med tiden 7.32 sekunder. Det var en forbedring af rekorden med 4/100. Fra årskiftet rykker Thor op i aldersgruppen 16 – 17 år. Spændende hvad det nye år venter.
Peter Nordby Larsen i drenge 9 år vandt kuglestød med et stød på 6.40 og i drenge 11 blev Rune Retsloff i 60 m nr. 2 i tiden 9.26. I pige 9 blev Maja Kaul nr. 4. Næste afdeling af Kronborg Games afvikles i weekenden 17-18 januar
 
Knud Erik Pedersen
FIFH