DM Masters
Medaljeregn over atleterne fra FIF Hillerød

Ved Danish Open Masters, der for nyligt blev afholdt i Hvidovre, var der masser af medaljer til mastersatleterne fra FIF Hillerød atletik. Udover de danske atleter var der deltagere fra Norge, Tyskland, Italien, Luxemburg, Frankrig og Belgien.

Flemming Aanaes M70-74 vandt guld i 100m, længde, diskos, højdespring, 3-spring og fik en 4. plads i hammerkast.

Hans Olsen M75-79 vandt sølv i 100m.

Calle Jacobsen M55-59 vandt guld i 100m og længdespring, mens det blev til en bronze i spydkast. Calles vinderspring i længde på 5,42m var desuden ny dansk masters rekord med 12 cm.

Dorte Maria Ramlov K55-59 vandt guld i hammerkast og i spydkast. Jette Svendsen ligeledes K55-59 vandt sølv i 200m og bronze i 100m.

Smadar Markussen K40-44 vandt sølv i 100m og 5000m, mens det blev en bronzemedalje i 1500m.

Rasmus Foldager M45-49 vandt guld i 400m hæk og bronze i 400 m.

Knud Erik Pedersen M55-59 rundede weekenden af med en guldmedalje i højdespring.