DMU Inde
Axel vinder sølv

Lørdag den 24. februar tog Axel sammen med far Thomas og træner Nicolaj til DMU Inde i Skive. Axel, der på det seneste har vist rigtig god form, ville gerne prøve kræfter med 3000 m distancen i 14-15 års gruppen.

Da startskuddet lød gik Oliver Kirial, der havde den bedste tilmeldingstid, i front og lagde et højt tempo. Axel lagde sig lige i hælene på Oliver sammen med Joel Ibler, og denne stilling holdt frem til de sidste par omgange. Her gik Joel frem, mens Axel og Oliver skiftede lidt mellem anden - og tredje pladsen. På sidste omgang fik Axel dog overtaget og kom op til Joel, som dog på de sidste 100 m havde flest kræfter og kunne krydse målstregen som Dansk Mester i tiden 9.23,07 min. Kort efter kom Axel i mål på andenpladsen i den flotte tid 9,23.89 min. Dette var en forbedring af Axels PR med ca. 21 sek., og kun 32/100 sek. fra den danske årgangsrekord for 14-årige.

Tillykke til Axel med det flotte resultat.

Billederne nedenfor er taget lige før starten og fra præmieoverrækkelsen. Det sidste billede med pulsgrafen er en lille pudsighed, der viser, hvordan man som træner lever sig ind i sine aktives konkurrence. Selvom træner Nicolaj stod stille under løbet, så ses der en ganske tydelig stigning i pulsen under konkurrencen.